Bliv pilot

Går du og kigger mod himlen hver gang du hører brummen fra luften og tænker ”Bare det var mig, der kunne flyve”, så skulle du overveje at tage et UL-flyvercertifikat.

UL flyvning var for nogle år siden synonym for flyvning i noget der lignede en sæbekassebil påmonteret en stor drage og en totaktsmotor. Disse typer fly findes da også stadig, men der er sket utroligt meget inden for ultraletflyvningen de sidste 10 til 15 år. Et nyt moderne UL-fly er bygget i enten metal eller kompositmateriale (glas- og kulfiber), er udstyret med 100 hk. firetaktsmotor, kan flyve over 200 km/t og bruger mindre end 15 liter benzin i timen. Et nyt UL-fly er ofte også udstyret med glass-cockpit.

Mulighederne er mange inden med UL-flyvningen, hvad enten man er til den gamle eller den nye udgave, og prisen er meget tillokkende i forhold til et traditionel flycertifikat.

På siden overvejelser kan du læse om hvilke tanker du bør gøre dig før du starter skolingen til UL-certifikatet. Her kan du også læse om hvilke fordele og ulemper der er ved UL-flyvning i forhold til andre former for flyvning.

På siden teori kan du læse om den teoretiske del af uddannelsen. Når den teoretiske del er på plads bør man tage et radiocertifikat. Med et radiocertifikat er man ikke begrænset til kun at flyve i ukontrolleret luftrum. Af sikkerhedsmæssige hensyn er det også en god ide med et radiocertifiakt, så ved andre i luften er du er der og hvilke hensigter du har. Den sjovejste del af skoleforløbet er selvfølgelig når man endelig skal i luften. Den praktiske del af uddannelsen kan du læse om på siden skoleflyvningen.

Til sidst kan du læse lidt om hvad det hele koster på siden "Økonomien".