UL-Flyveklubben i Herning

Herning Ultralet Flyveklub  holder til på Herning Flyveplads på adressen Skinderholmvej 25, 7400 Herning. På flyvepladsen råder klubben over eget klubhus, værksted og hangar.

Klubben har i skrivende stund omkring 50 medlemmer. En del af medlemmerne har deres eget fly stående i klubbens hangar. Ta et kig indenfor i hangaren her og se hvilke skønne UL-fly der bor i Herning.

Klubben blev stiftet d. 1 juni 1985. På det tidspunkt delte man hangar med flyvepladsens øvrige klubber. 
Klubbens første klubflyver, som ses her til højre, vidner om hvor meget der er sket de sidste år inden for ultralet flyvning. Flyveren med fabrikatet "Dragon" blev bygget af klubbens medlemmer i løbet af 1984 og var flyveklar i 1985. Rygterne lyder, at hvis motoren gik i mere end 20 min. inden den gik i stå var det en god dag...

I 1999 fik klubben opført sin egen hangar med tilhørende klubhus. Der blev brugt en del frivillig arbejdstimer fra klubbens medlemmer for at få byggeriet opført.

På undersiderne til denne side kan du læse mere om klubben. Du kan læse om hvordan du bliver klubmedlem, hvilke vedtægter der er gældende i Herning UL-klub, du kan læse lidt om Flyvepladsen, få et kig ind i UL-hangarerne, samt finde kontaktinformationer til klubbens bestyrelsemedlemmer.